Fra et liv med konstant overforbrug til en mere bæredygtig hverdag

Jeg kunne godt tænke mig en mere bæredygtig livsstil både i forhold til min garderobe, de produkter jeg anvender, fødevarer, mit vand- og elforbrug mm.

Jeg er typen, der før i tiden har handlet stort set alt på nettet, hvilket vil sige, at jeg købte en masse og sendte over halvdelen retur. Dette er ene og alene, fordi det er nemt og jeg er overrasket over, at jeg ikke er en af dem, der er blevet udelukket fra diverse shoppingsider. Det betyder også, at jeg har været med til at anvende en stor mængde plastik, da de poser, som tøjet ankommer i, ikke kan anvendes igen ved næste kunde. Jeg er, hvad man vil kalde, en vaskeægte shopaholic. Mit forbrug af tøj har aldrig været så stort som i 2019. Derudover bruger jeg alt for meget vand, når jeg går i bad, jeg glemmer konstant at slukke lyset, når jeg bevæger mig rundt i huset og jeg er typen, der smider alt for mange madvarer ud, fordi de bliver for gamle. Jeg kører hver dag alene i bilen til arbejde og jeg har stort set hele mit liv fløjet på ferie. Det skal dog også siges, at vi affaldssorterer, jeg bruger en menstruationskop, vi køber størstedelen af vores fødevarer økologisk og vi har ikke fløjet på ferie i flere år. Det er bare ikke godt nok. Jeg ønsker at blive mere klimabevidst samt god ved miljøet, men jeg ved også godt, at Rom ikke blev bygget på én dag. Jeg har derfor sat mig få realistiske mål, der gælder for hele 2020.

#1: Jeg må kun købe tøj i en butik, hvis mine basis items går i stykker, eksempelvis sorte jeans eller de toppe, som jeg altid har på under mit tøj og jeg må ikke købe flere items, end jeg har været nødsaget til at erstatte. Jeg må ligeledes kun købe nye sko, hvis jeg ikke har nogle, som kan erstatte dem, der er gået i stykker. Jeg må ikke shoppe på nettet. Hvis jeg føler et behov for at shoppe, må jeg kun anvende genbrugsbutikker, Trendsales mm. Hvis folk giver mig tøj i gave, må jeg gerne beholde det. Jeg må dog ikke ønske mig bestemte ting i gave.
#2: Jeg skal nedbringe mit forbrug af makeup-, hår- og hudplejeprodukter samt andet plastik. Jeg må kun købe nye produkter, hvis jeg ikke har et lignende produkt eller et alternativ. Hvis produkter kan erstattes af et mere bæredygtigt produkt, skal dette købes. Dette må gerne købes på nettet, da det oftest er den eneste mulighed, når man bor i Randers.

Jeg tænker ikke, at jeg skal leve under reglerne resten af mit liv, men jeg vil gerne ændre mit tankemønster og måde at leve på. Hvis jeg overholder reglerne, har jeg besluttet mig for, at må jeg belønne mig selv, når året er omme. Jeg har længe drømt om en lille crossover taske fra Gucci. Tasken skal selvfølgelig købes brugt. Jeg havde allerede besluttet mig for, at dette skulle være mit nytårsforsæt, men jeg så i december en film kaldet “Made in Bangladesh”, der gjorde mig endnu mere sikker på min beslutning. Den handler om en ung kvinde, der arbejder på en tøjfabrik. Man ser de dårlige vilkår, som der arbejdes under samt hvor svært det er at starte en fagforening. Man bliver også bevidst om hvor meget og hvor hårdt, de arbejder samt hvor lidt de får i løn. Der var flere gange, hvor jeg fik tårer i øjnene samt kuldegysninger over, hvor dårligt medarbejderne blev behandlet. Ligeledes fik jeg selv dårlig samvittighed over mit eget overforbrug. Det er en film, alle burde se. Det var en øjenåbner. 

Jeg kommer selvfølgelig til at opdatere jer i løbet af året, give jer mine egne personlige tips og tricks samt gøre status, når året er omme. Jeg er allerede begyndt i det små og alt begyndelse er svært, men jeg er optimistisk. Jeg har dog meget at lære endnu, så hvis I derude har har gode ideer, må I meget gerne skrive det kommentarfeltet. 

Continue Reading

Lad os hoppe ind i 2020 sammen

Et årti er gået. Nogle ting er nemme at huske, andre ting måtte mine sociale medier hjælpe mig med. Ikke desto mindre har jeg lavet en lille oversigt over, hvad årtiet har budt på. 

2010: Jeg fylder atten år. 
2011: Jeg finder Jonas – eller også finder han mig.
2012: Jeg færdiggører tiden på Paderup Gymnasium. 
2013: Jeg starter på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.
2014: Jonas og jeg flytter sammen.
2015: Jeg flytter et halvt år til London i forbindelse med min praktik.
2016: Min familie bliver ramt af en personlig krise. 
2017: Jeg bliver uddannet som socialrådgiver.
2018: Jonas og jeg køber drømmehuset.
2019: Leonardo flytter ind. 

Ovenstående er årtiet i meget grove træk og der er selvfølgelig sket meget mere end det. Jeg har blandt andet tabt en kniv, som efterfølgende ramte foden og derved skar senen til min storetå over, været til et utal af koncerter, været på adskillige rejser, sagt undskyld til mine forældre flere gange for at have været en frygtelig teenager, løbet et halvmaraton, festet, brugt uendeligt mange søndage med tømmermænd samt mistet min farmor og farfar til alderdom. Årtiet har bestemt været udfordrende og nogle dage har været så forfærdelige, at jeg ville ønske, at man kunne lægge sig i sengen igen, spole tiden tilbage eller blot tage hele dagen ud af kalenderen. Dog har det også været årtiet, hvor jeg har fundet min hylde i samfundet, genfundet glæden hver gang, jeg har mistet den samt et årti fyldt med nogle uforglemmelige oplevelser med familie, kæreste og venner. Jeg går ind i 2020 og det nye årti med glæde, ved godt mod, med skøre ideer og projekter, der længe kun har været en del af mine tanker, men som jeg nu vil prøve at føre ud i livet. Derudover vil jeg igen give bloggen en chance – hvilket jo allerede er meget tydeligt med dette post. Tredje gang er lykkens gang, som de siger. Jeg savner det. For mig føles det lidt som min dagbog, hvor jeg kan vende tilbage til perioder og tidspunkter i mit liv, som jeg gerne vil mindes om eller huske tydeligere. Jeg ved dog med mig selv, at jeg ikke kommer til at poste hver dag og hvis jeg kender mig selv ret, vil der i perioder være meget stille, men jeg har denne gang en vision om, hvad jeg vil med min blog og hvad jeg vil dele med jer derude. Jeg kommer dog ikke til at afsløre det her, så det forbliver en hemmelighed lidt endnu. 

Nå hold da op, jeg starter godt nok bloggen op med et meget refleksivt post. Jeg vil derfor henvise jer til ovenstående billede, hvor jeg laver en vaskeægte Misty-pose (only Pokémon fans will understand). Det må da sende jer afsted med godt humør. Ses!

Continue Reading