Will Grayson, Will Grayson & Let It Snow

Maybe there’s something you’re afraid to say or someone you’re afraid to love or somewhere
you’re afraid to go. It’s gonna hurt. It’s gonna hurt, because it matters.” (John Green)

Jeg tror vidst ikke, at det er nogen hemmelighed, at jeg er vild med den amerikanske forfatter, John Green, så feriens læsestof kommer nok ikke som nogen overraskelse. Når vi ikke var ude og opleve Algarvekystens velkendte områder og byer, lå jeg i en strandstol på terrassen med en af disse bøger. Jeg elsker at læse, men jeg føler aldrig, jeg har tiden til det i hverdagen, hvilket jo er komplet indbildning, for jeg har massere af tid til at se det dersens fjernsyn. Jeg vil gerne blive bedre til at læse. Jeg bliver jo glad i låget af det. Jeg elsker John Greens måde at skrive på og der er altid den bedste blanding mellem humor og seriøsitet i hans bøger. Han har denne gang allieret sig med andre meget dygtige og kompetente forfattere. Det er i hvert fald ikke udelukket, at jeg skal se, hvilke andre bøger hans med-forfattere har skrevet. 
IMG_4344 (2)IMG_4347 (4)“Will Grayson, Will Grayson” af John Green og David Levithan  
Bogen handler om to forskellige Will Grayson’er, der, på tilfældig vis, møder hinanden i Chicago og derefter bliver en del af hinandens liv. På humoristisk vis berører bogen seriøse emner såsom seksualitet, kærlighed, psykisk sygdom, selvbillede, en teenagers bekymringer osv. Den giver bestemt én noget at tænke over, mens man læser den og der er mange gode pointer. Bogen er struktureret således, at man skiftevis følger de to drenge, hvilket tydeliggøres igennem den måde de forskellige kapitler er skrevet på af de to forfattere.

“Let It Snow” af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle  
Bogen er, som man også kan se på billederne, tre vinterromancer. Det var lidt mærkeligt at læse sådan en bog midt i solskinnet, men jeg må nok indrømme, at de romantiske historier gjorde sådan, at jeg nu glæder mig endnu mere til den søde juletid. Alle historierne handler om kærlighed, venskaber og det at være teenager i dag. Fortællingerne er, ligesom i den anden bog, fyldt med humor og søde øjeblikke, hvor man simpelthen ikke kan lade være med at smile. Der er en helt bestemt stemning og historierne matcher hinanden godt.
IMG_4342 (2)Jeg kan anbefale begge bøger, der er helt perfekt til en ferie, hvor man ikke behøver tænke så meget over, hvad man læser, men stadig er ret kræsen i forhold til, at det, man læser, faktisk er godt. Disse forfattere er muligvis kendt som ungdomsforfattere, men jeg synes bestemt, at disse bøger kan læses alle. 

ENGLISH VERSION: During the holiday with my boyfriend and his parents I’ve been reading “Will Grayson, Will Grayson” by John Green and David Levithan. I’ve also been reading “Let It Snow” by John Green, Maureen Johnson and Lauren Myracle. They’re both very great books and I can really reccommend them to everyone even though they’re actually for young adults. I still very much enjoyed reading them and they’re both perfect for a relaxing holiday. I love not having to think too much, when reading on a holiday. They deal with very important topics like love, friendship, sexuality, mental illnes, self image, being a teenager etc. 

Continue Reading

Filmanmelderen: Abernes Planet – Opgøret

“We created you and nature has been punishing us ever since. This
is our last stand if we lose, it will be a planet of apes.” (Obersten)

Advarsel: Spoiler alert!

Da jeg besøgte Amy i København, tog vi lørdag aften i Palads Teatret. Jeg har aldrig før i mit liv oplevet så stor en biograf, så blot det at træde ind i biografen var en oplevelse i sig selv. 

“Abernes planet: Opgøret” er den tredje film i trilogien, der fortæller forhistorien til den klassiske Charlton Heston-film fra 1968. Filmen er instrueret af Matt Reeves. Filmen omhandler stadig den intelligente abe, Caesar, der befinder sig i en skov med de andre aber. Aberne er mindst lige så kloge som mennesker grundet en virus, som enten dræber mennesker eller gør dem dummere. En gruppe soldater, ledet af en skummel oberst, spillet af Woody Harrelson, angriber abernes base i skoven. Obersten slipper væk og efter angrebet på sit hjem ønsker Caesar hævn. Han drager derfor af sted for at tage livet af obersten med sine tre bedste venner. Sammenholdet mellem aberne er så stærkt, at man ikke kan blive andet end følelsesmæssigt påvirket i bestemte situationer. Det er dog obersten, der understreger filmens moralske og eksistentielle spørgsmål. Aberne er bestemt klogere og stærkere end menneskene og efter alle naturens love vil de overtage verden, medmindre menneskene udsletter dem alle. Nu har jeg vidst spoleret nok af handlingen, så jeg stopper her. 2017-war-for-the-planet-of-the-apes-f3-1280x720Caesar er endnu engang spillet af Andy Serkis, der blev verdensberømt for sin præstation som den velkendte figur, Gollum, i Ringenes Herre. Jeg er så imponeret over, hvor overbevisende den computeranimerede Caesar fremstår. Selv om han egentlig godt kan tale, er det faktisk øjnene, der konstant udstråler, hvad Caesar føler. Man kan nærmest ikke se på ham uden at føle det samme som ham. Filmen bliver derfor en følelsesmæssig rutsjebanetur, der runder dyb sorg og indædt had, men også overvældende kærlighed og medmenneskelighed. Jeg tror nemt, man kan kalde Ceasar den mest imponerende, animerede abe i filmhistorien.

Jeg er helt vild med filmens visuelle udtryk. Aberne kan ikke blive mere realistiske og actionscenerne er dybt imponeret lavet. Man har nemmere ved at identificere sig med aberne end menneskene, men det er også, fordi menneskene bliver gjort til objekter i lige netop denne film. Jeg kan helt klart anbefale filmen til andre. Den er rørende, visuelt overlegen og ikke mindst tankevækkende. På en original måde formår filmen at understrege, at krig har to sider og bygger på et had, der er opstået på grund af dårlig kommunikation.

ENGLISH VERSION: “War for the Planet of the Apes” is the third movie in the trilogy. It’s directed by Matt Reeves. It’s about Caeser and the other apes, who’s hiding in the forest. The apes are just as smart as humans due to a virus, that either kill humans or make them dumb. A group of soldiers attacks the apes and Caesar wants revenge. Caesar sets out with his three best friends to kill the colonel. The bond between the apes are so strong, that you get very affected in certain situations. The apes are so realistic and it’s much easier to identify with the apes than the humans. I can really recommand this movie. It’s touching, visually impressive and makes you think. The movie makes you understand, that war has two sides and is constructed by hate arisen by bad communication. 


Continue Reading

Saturday Night Fever i Musikhuset

“No Tony. You can’t fuck the future. The future fucks you.” (Satuday Night Fever)

Nedenstående billeder er desværre er ikke mine egne. 

Hej igen kære læsere. Kan I huske Kristi Himmelfartsferien? Ja, det er rimelig lang tid siden, men stadigvæk en ferie, der er værd at fortælle jer om her på bloggen. Den forlængede weekend blev nemlig brugt på både sommerfest i Assentoft, spejder, samvær med både min egen familie og Jonas’ familie og (vigtigst af alt) “Saturday Night Fever – The Musical” i Musikhuset Århus med ingen mindre end Silas Holst og Amalie Dollerup i hovedrollerne som Tony og Stephanie. Jeg husker så tydeligt, da min mor fik dvd’en i et ugeblad for virkelig mange år siden og jeg derefter så filmen på repeat i flere uger. Ja, sådan stiftede jeg altså bekendtskab med “Saturday Night Fever” og jeg er stadigvæk fuldstændig forelsket. Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl om, at jeg blev nødt til at have billetter til musicalen i Århus og så var det jo dejligt, at min familie ville med, nu når Jonas’ nægtede. Det er vidst ikke lige ham, det der musical, men det er jo også okay (det er det ikke). _k1p1128ddancing_02_wideMen ja, jeg var så vild med forestillingen, at jeg gik direkte hjem og købte billetter til Flashdance til april 2019. Du læste rigtigt: 2019. Det betyder, at der nu er en ny musical at glæde sig til – dog alt for langt ude i fremtiden. De medvirkende i “Saturday Night Fever – The Musical” var helt igennem fantastiske og jeg er virkelig imponeret over både deres musikalske og rytmiske evner. Derudover er de alle sindssygt dygtige skuespillere. Udover Silas og Amalie var Bodil Jørgensen, Allan Olsen, Christine Astrid, Christian Tafdrup, Line Krogholm, Emil Hartmann, Ilang Lumholdt og Morten Kjeldgaard med i den danske musical, hvor alle gjorde deres ypperste for at give publikum den bedste oplevelse. Filmen og musicalen omhandler den klassiske historie om ung kærlighed og forelskelse samt kampen for at lykkes og blive til noget.TOOC - Saturday Night Fever 1/2016ENGLISH VERSION: Today I want to talk to you guys about the Danish version of “Saturday Night Fever – The Musical”. I clearly remember, when my mum recieved the DVD in a magazine, because I was binge-watching the movie for weeks and I’m still totally in love with the movie. No doubt, I’d to have tickets for the Danish musical in Aarhus and I don’t regret it one bit. The musical was simply amazing and I’m so impressed by the actors and dancers. They’re so talented and just really hard-working. They really did their very best to entertain all of us and give the audience the best experience. The pictures above show the Danish actors playing Tony, Stephanie and Annette. I did not take the pictures. The movie and the musical is the classic story about young love and finding succes. It’s also about being true to yourself and what you believe in.

Continue Reading

Læsning til det travle menneske

“With our thoughts we make the world.” (Buddha)

Jeg har allerede i dette blogindlæg vist jer et af de items, jeg købte, mens jeg besøgte Camilla i København. Dagens blogindlæg indeholder to mere og er af den lidt mere spirituelle slags. Jeg har ikke læst dem, men I skal alligevel ikke snydes for en lille anmeldelse af nedenstående bøger. IMG_3959 (4)Begge bøger er på engelsk og købt i Urban Outfitters, hvor temaet er det samme. Bøgerne guider det travle menneske til hele ideen omkring en mindfulness tilværelse. Igennem yoga, den rette kost og ernæring, en ændring af ens tankegang og selvfølgelig mange andre ting kan man lære at håndtere livet og dets mere travle perioder anderledes, således man føler sig bedre tilpas med sig selv og sine omgivelser. Det er simpelthen en ændring af hele ens mindset, som jeg er dybt fascineret af. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at ændre mit liv drastisk, men jeg kunne godt tænke mig at lære at give slip på visse ting på den rette facon. Jeg har bladret dem igennem og jeg glæder mig til at gennemgå de små steps og tips imod et (måske) bedre liv. Hvad med jer, kære læsere? Har I erfaring med mindfulness?IMG_3965 (3)These two books help busy people achieving a more mindfulness life. Through yoga, nutrition and another mindset you learn to handle life differently, so you feel better about yourself and your surroundings. I’m not sure if I’m going to change my life from one day to another but I’d like to learn to let go of certain things the right way and I’m looking forward to go through the small steps towards a (maybe) better life.

Continue Reading

Filmanmelderen: Skønheden og Udyret

“There may be something there, that wasn’t there before.”

Som jeg fortalte i dette blogindlæg, var Camilla og jeg i biografen, da jeg besøgte hende i København, hvor vi så “Skønheden og Udyret”. Filmen handler om Belle, der bor i en landsby i Frankrig med sin far. Hun føler ikke, at hun passer ind i landsbybilledet. Udyret bor på et forhekset slot, hvor han og alle de ansatte er blevet forvandlet, fordi Udyret engang, da han endnu prins, afviste en gammel tiggerkone, der viste sig at være troldkvinde. Betingelsen for at stoppe forbandelsen var, at Udyret – inden han var fyldt 21 år – måtte lære at elske og samtidig blive elsket. Troldkvinden gav ham samtidig en magisk rose. Hvis han ikke opnåede at finde kærligheden, ville rosen visne og dermed besegle hans samt slottets skæbne. Belle bliver til at starte med holdt til fange på slottet, da hun prøver at hjælpe sin far, men hun forelsker sig i Udyret og Udyret forelsker sig i Belle. Gaston er en brutal og selvglad bølle, der bor i landsbyen og ønsker at gifte sig med Belle. I slutningen kæmper med Udyret og slår ham næsten ihjel. Belle beder for Udyrets liv. I sidste øjeblik hæves forbandelsen og Udyret forvandles til den prins, han engang var.os-disney-dream-beauty-and-the-beast-20170209Det er ikke for sjov, at nogen kalder historien: “den smukkeste kærlighedshistorie nogensinde”. Jeg er fuldstændig enig i denne udtalelse og det er bestemt en af mine yndlingsfilm fra Disney. Jeg er vild med genskabningen og Bill Condon, der har instrueret filmen, har virkelig været tro mod den originale. Man forelsker sig fuldstændig i de forskellige karakterer – også selvom man først finder ud af, hvem halvdelen af skuespillerne er, i slutningen af filmen (og ja, jeg blev positivt overrasket over flere af rollebesætningerne). Emma Watson er perfekt castet til rollen, men det er dog virkelig mærkeligt, at en hel generation af unge mennesker for evigt vil forbinde hende mere med Belle end Hermione Granger fra Harry Potter. Dan Stevens er også helt perfekt i rollen som Udyret og det er så mærkeligt, at man faktisk kan synes, at Udyret er lidt af lækkerbisken. Det gjorde jeg i hvert fald og jeg indrømme, at jeg forstår Belle. Gør det mig underlig, so be it. Det er en helt igennem fantastisk film, som jeg vil anbefale alle Disney-elskere at se. De har, ligesom med Junglebogen, gjort et kæmpe stykke arbejde og jeg glæder mig ufatteligt til den næste film i rækken. gallery-1478295008-2“Beauty and the beast” is about Belle, who leaves her small provincial village in France to find her missing father. She encounters the Beast living inside a dark and forbidding castle with living antiques as his only companions. The young prince, imprisoned in the form of this beast, can only be freed by true love. Against all odds they fall in love. Some people call it “the most beautiful love story of all time” and I couldn’t agree more. This is indeed one of my favourite movies from Disney and I love the remake. It’s very true to the original. You completely fall in love with the different characters – even though you don’t know the actors until the very end (and yes, I was very surprise about some of them). Emma Watson’s the perfect Belle, even though it’s very strange knowing that an entire generation of youngsters will identify Emma Watson with this character and not as Hermione Granger in Harry Potter. Dan Stevens is also the perfect Beast and I actually really think the Beast was a hunk. If that makes me weird, so be it. It’s such an amazing movie and I’d recommand it to all Disney-lovers. They did an incredible job and I can’t wait until the next one. 

Continue Reading