Fødselsdag i byernes by, Paris

Som jeg skrev fejrede Jonas og jeg min fødselsdag lidt mere ekstravagant i år. Jeg plejer at vågne til skønsang, gaver på sengen og morgenmad og om aftenen er vi sammen med min familie, men i år var vi i stedet onsdag eftermiddag til søndag morgen i byernes by: Paris.
Jeg vågnede derfor op torsdag morgen, på min fødselsdag, i den franske hovedstad. Jeg blev dog ikke snydt for skønsang. Jonas sang fødselsdagssang hver gang, han fik muligheden for det. Vi havde egentlig i starten af året aftalt, at vi skulle holde rejserne på et minimum i år, da vi skulle bruge vores feriedage på huset, men jeg fik alligevel overtalt ham, efter at have plaget i månedsvis, til en lille fødselsdags-getaway. Han er også så voksen, ansvarlig og realistisk, men det er jo ikke hver dag, man fylder 27 år, vel?
Og hvor er jeg dog glad for, at jeg fik ham overtalt til at tage af sted. Sikke et sted at fejre sin fødselsdag! Paris er lige så smuk, storslået, gastronomisk, turistet, travl og ildelugtende, som folk siger. Det er en helt igennem fantastisk by og jeg forstår godt, hvorfor den er så hypet. Vi har haft en skøn, hyggeligt og afslappet ferie med tid til at sove længe, spise fire eller fem måltider om dagen, slentreture fra sted til sted og et kig på de mest velkendte steder i Paris. Der er dog stadig en masse ting, vi mangler at opleve, så vi vender bestemt tilbage.
Vi tog afsted med toget tirsdag aften… eller nat. Okay, vi tog afsted klokken halv tolv, så I bestemmer selv, hvad det tidspunkt er. Vi ankom til Paris onsdag eftermiddag, men vi var alt for udmattede efter vores lange rejse til en masse ballade, så vi spiste et hurtigt måltid på L’As du Fallafel (hvilket virkelig kan anbefales, man kan både få et bord eller få maden to-go) og gik en lille tur rundt i området, hvorefter vi tog tilbage til hotellet for at se et par afsnit serie. Det var virkelig godt givet ud, da det gav os
en masse energi til sightseeing de følgende dage. Jeg tror måske, vi har gået sammenlagt tredive kilometer på blot tre dage. Jeg er dog slet ikke færdig med blogindlæg omkring Paris. De næste par uger vil jeg opdatere bloggen med en personlig guide og et blogindlæg med tips og trick til, hvis man skal besøge den franske hoved, lidt ligesom en do’s and dont’s. Jeg også langt fra færdig med at dele billeder fra vores skønne ferie, så I har stadig en masse godt at se frem til.
Hvis I gerne vil se flere billeder fra Paris, poster jeg løbende billeder på min Instagram. 

Skjorten er fra H&M, solbrillerne er fra Monki, cardiganen er fra H&M og buskerne er fra Globel Funk. Jakken er fra en læderbutik i Silkeborg og er derfor unik. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *