En lille hilsen fra ski-bumsen

“Paradise doesn’t have to be tropical.”

Jonas og jeg vendte i går hjem til Randers efter endnu en dejlig skiferie med hans familie i Stöten, Sverige. Hvis I har lyst, kan I læse om mine tidligere beretninger fra skiferie her og her. Jeg må altså indrømme, at jeg arbejdsmæssigt panikkede en lille smule op til ferien denne gang, men jeg har alligevel formået at koble af, nyde og ”bare være”. Det er faktisk ret nemt, når man er omgivet af smuk natur i godt selskab.Skiferie (1)Jeg har igen været på skiskole, hvor jeg har fået eneundervisning med en privat skilærer i halvanden time. Når man ikke helt ved, hvor man ligger niveaumæssigt, er dette virkelig godt givet ud, idet man får intens undervisning uden at skulle tage hensyn til andre end én selv. Jeg har selvfølgelig ikke lært at stå perfekt på ski, men jeg har til gengæld fået en masse gode tips og tricks, som jeg nu konstant skal øve, så jeg kan blive bedre. Det hjælper, at det er en fremmede, der presser mig ud i uvante situationer. Jeg har for eksempel kørt en lillebitte smule på en rød pist i år. Jeg er faktisk også blevet kørt ned af én på selvsamme pist, men det skal vi ikke snakke så meget om. Det vigtigste er jo, at jeg kom op igen.OLYMPUS DIGITAL CAMERASkiferie (2)Det bliver sjovere og sjovere for hver gang, vi tager afsted og det er altså ikke til at forstå, at jeg engang ikke havde lysten til at stå på ski. Jeg lærer også mere og mere og jeg prøver virkelig at presse mig selv, men jeg er altså en kylling. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne tænke ”fuck it, let’s do this”, men sådan fungerer min hjerne ikke. Jeg tror ikke, jeg er den type menneske. Jeg lærer i mit eget tempo og det skal nok lykkedes en dag. Jeg har da også bevæget mig fra at køre mormor-kørsel til lidt mindre mormor-kørsel i denne uge.OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg har stadig dage, hvor jeg bare har behov for at slappe af, men det forestiller jeg mig, at alle har, når de er på ferie. Det handler jo netop om at gøre, hvad man har lyst til. Hvis man spørger mig, handler skiferie ikke kun om at stå på ski. Det handler også om at hygge med varm kakao og pandekager efter en kold dag på pisterne og om at drikke et godt glas vin, mens svigerfar læser historie højt for den femårige – og vi andre for den sags skyld. ”Dyrene i Lilleskoven” er åbenbart for alle aldre. Det handler også om at grine af hinandens dumheder, som for eksempel når undertegnede og svigermor falder i t-liften og ikke kan komme op. OLYMPUS DIGITAL CAMERADet har generelt været helt igennem fantastisk uge med gode oplevelser. Jeg ville faktisk ønske, at vi havde haft en uge mere, men virkeligheden kalder og i morgen er det endnu en arbejdsdag. Skiferie (6)ENGLISH TRANSLATION: My boyfriend, Jonas, and I’ve now returned from a lovely ski trip with his family in Stöten, Sweden. I’m still very much a beginner, but I’m becoming better and better and I’ve learned so much this year. Besides skiing we’ve also been enjoying the beautiful nature, chilling in the cabin with blankets, playing games, drinking hot chocolate, eating pancakes and sipping wine. 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *