Glad type i solrige Barcelona

“I’m back doing what I like to do, doing what I do best.” (Jamal Lewis)

Det føles godt nok som længe siden, at der i Danmark har været så meget solskin og varme, at man kunne have shorts, sandaler og solbriller på. Nedenstående billeder er så godt nok fra, da jeg var i Barcelona, som overskriften også så fint hentyder til. Det er allerede et stykke tid siden, at jeg var i Barcelona med de søde piger, som jeg boede i London med, men så igen, det er også alt for lang tid siden, jeg har blogget sidst. Det er lidt pinligt, men sidste gang, I hørte fra mig, var faktisk da jeg beskrev min tur til Barcelona, hvilket I kan læse mere om her, hvis I lyster. Husk dog at vende tilbage til det her blogindlæg efterfølgende. 
IMG_5306 (2) IMG_5313 (2)Der er endnu engang gået alt for lang tid mellem mine blogindlæg. Jeg føler lidt, at jeg gentager mig selv, hver gang jeg vender tilbage på bloggen, men jeg har simpelthen ikke det samme overskud, som jeg havde dengang, jeg studerede. Bloggen vil altid være min store passion og mit hjertebarn, men jeg har samtidig også et vigtigt fuldtidsarbejde, som jeg elsker og som jeg gerne vil prioritere, fordi jeg netop har en følelse af, at jeg hver dag gør en forskel for andre. Jeg blev socialrådgiver af en grund, MEN jeg vil også gerne blive bedre til at blogge ugentligt, så der ikke går så lang tid mellem mine blogindlæg. Der skal være plads til det hele. Jeg er samtidig et travlt menneske, der gerne vil nå det hele og som er jævnt dårlig til at sige “nej”, så der skal konstant prioriteres. Jeg har derfor på det seneste haft for vane at vælge bloggen fra. 
IMG_5323 (2)Det skal nu være slut og jeg er derfor tilbage med dette outfit. De smukke og blomstrede shorts er fra en genbrugsbutik i Amsterdam, så dem kan jeg desværre ikke linke til. De er, siden jeg købte dem for halvandet år siden, blevet brugt flittigt. De har en perfekt længde og det mest lette stof, der gør sig perfekt til en varm solskinsdag. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at de skulle med til Barcelona. Billederne er taget af Cecillie, der tager de smukkeste billeder. Hun er virkelig dygtig og I kan se flere af hendes billeder her
IMG_5317 (2)ENGLISH VERSION: It’s been a while since, I’ve blogged and I feel like I’m repeating myself, but I’ve had no time for blogging lately. My blog will always be my big passion, but I also have a very important job, that I love. I feel like I’m doing something for others. There’s a reason, why I became a social worker, but I want to start prioritise the blog more and maybe post weekly. I’m a busy person, but I want to make it happen. Let’s start with this blog post. The pictures above are from my trip to Barcelona with some lovely girls. The shorts are from a vintage shop in Amsterdam. They’ve the most perfect length and made from a lovely fabric. 

Top – H&M / Sandaler – Vagabond / Solbriller – Pieces

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *