Filmanmelderen: Abernes Planet – Opgøret

“We created you and nature has been punishing us ever since. This
is our last stand if we lose, it will be a planet of apes.” (Obersten)

Advarsel: Spoiler alert!

Da jeg besøgte Amy i København, tog vi lørdag aften i Palads Teatret. Jeg har aldrig før i mit liv oplevet så stor en biograf, så blot det at træde ind i biografen var en oplevelse i sig selv. 

“Abernes planet: Opgøret” er den tredje film i trilogien, der fortæller forhistorien til den klassiske Charlton Heston-film fra 1968. Filmen er instrueret af Matt Reeves. Filmen omhandler stadig den intelligente abe, Caesar, der befinder sig i en skov med de andre aber. Aberne er mindst lige så kloge som mennesker grundet en virus, som enten dræber mennesker eller gør dem dummere. En gruppe soldater, ledet af en skummel oberst, spillet af Woody Harrelson, angriber abernes base i skoven. Obersten slipper væk og efter angrebet på sit hjem ønsker Caesar hævn. Han drager derfor af sted for at tage livet af obersten med sine tre bedste venner. Sammenholdet mellem aberne er så stærkt, at man ikke kan blive andet end følelsesmæssigt påvirket i bestemte situationer. Det er dog obersten, der understreger filmens moralske og eksistentielle spørgsmål. Aberne er bestemt klogere og stærkere end menneskene og efter alle naturens love vil de overtage verden, medmindre menneskene udsletter dem alle. Nu har jeg vidst spoleret nok af handlingen, så jeg stopper her. 2017-war-for-the-planet-of-the-apes-f3-1280x720Caesar er endnu engang spillet af Andy Serkis, der blev verdensberømt for sin præstation som den velkendte figur, Gollum, i Ringenes Herre. Jeg er så imponeret over, hvor overbevisende den computeranimerede Caesar fremstår. Selv om han egentlig godt kan tale, er det faktisk øjnene, der konstant udstråler, hvad Caesar føler. Man kan nærmest ikke se på ham uden at føle det samme som ham. Filmen bliver derfor en følelsesmæssig rutsjebanetur, der runder dyb sorg og indædt had, men også overvældende kærlighed og medmenneskelighed. Jeg tror nemt, man kan kalde Ceasar den mest imponerende, animerede abe i filmhistorien.

Jeg er helt vild med filmens visuelle udtryk. Aberne kan ikke blive mere realistiske og actionscenerne er dybt imponeret lavet. Man har nemmere ved at identificere sig med aberne end menneskene, men det er også, fordi menneskene bliver gjort til objekter i lige netop denne film. Jeg kan helt klart anbefale filmen til andre. Den er rørende, visuelt overlegen og ikke mindst tankevækkende. På en original måde formår filmen at understrege, at krig har to sider og bygger på et had, der er opstået på grund af dårlig kommunikation.

ENGLISH VERSION: “War for the Planet of the Apes” is the third movie in the trilogy. It’s directed by Matt Reeves. It’s about Caeser and the other apes, who’s hiding in the forest. The apes are just as smart as humans due to a virus, that either kill humans or make them dumb. A group of soldiers attacks the apes and Caesar wants revenge. Caesar sets out with his three best friends to kill the colonel. The bond between the apes are so strong, that you get very affected in certain situations. The apes are so realistic and it’s much easier to identify with the apes than the humans. I can really recommand this movie. It’s touching, visually impressive and makes you think. The movie makes you understand, that war has two sides and is constructed by hate arisen by bad communication. 


You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *