Zoella Beauty Sweet Inspirations

”Love-struck means being hit in your heart by the emotion of love.” (Zoe Sugg)

Det er en uge siden, jeg sidst opdaterede bloggen og jeg vil blot hurtigt informere om, at jeg har en masse forskellige blogindlæg under produktion, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at færdiggøre dem. Men der er nu en ny video på bloggen i forbindelse med Video Wednesday. 

Zoe Sugg er nok mest kendt for sit brugernavn på YouTube, Zoella, men selvom mange tror det, så er det altså ikke hendes rigtige navn. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men jeg er stor fan af Zoe og hun er en stor inspirationskilde til både min blog og egen kanal på YouTube. Hun har haft så meget succes i sit liv. Hun har elleve millioner subscribers på YouTube, hun har skrevet to bøger og er nu i gang med sin tredje (jeg bobler af spænding og kan ikke vente med at læse den også), har lanceret flere forskellige produktserier og meget andet. Dog er hun stadig helt nede på jorden. Hun virker som et ekstremt dejligt, behageligt og sjovt menneske og kæmper faktisk hver evig eneste dag med angst, som hun jævnligt fortæller sine følgere om, så dem, der også har det, ikke føler sig alene. Og så har hun da bare den mest fantastiske stil, som man ikke kan andet end at beundre. Ugens video handler om hendes ”nye” produktserie: Zoella Beauty Sweet Inspiration. Produktet er egentlig ikke nyt, da hun lige har lanceret en ny, julet produktserie med en duft af gingerbread, der allerede er ude i butikkerne i løbet af oktober. Derfor var det rimelig vigtigt, at jeg fik filmet den her video nu. Jeg købte egentlig produkterne for længe siden på Feel Uniques hjemmeside, men jeg har bare ikke haft tid til at filme videoen før nu. Jeg fortæller om produkterne, som man også kan se på billederne herunder, duften og tester produkterne i blandt andet et lille, lækkert fodbad i ovenstående video. 

Efter at have set videoen, er I så interesseret i at se den samme slags video med hendes kommende, julede produkter? Jeg har i hvert fald tænkt mig at købe produkterne, så det ville da være en perfekt video omkring december, hvis I da altså er interesseret i at se en sådan video. Giv gerne jeres mening til kende i kommentarfeltet!

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *