Postcard From Amsterdam

”Some tourists think Amsterdam is a city of sin, but in truth it is a city
of freedom and in freedom most people sin.” (John Green)

Grundet et par møder, en rimelig heftig tandlægetid, flere dages hovedpine og andre personlige ting, som man blandt andet kan få en idé om ved at tjekke det her blogindlæg ud, er den her video faktisk en hel uge forsinket. Man skal passe på med at love en hel masse på Instagram, som jeg havde valgt at gøre – karma is a bitch, ha ha. Jeg havde egentlig klippet det meste af det sammen, men det tekniske og musikalske drillede mig, så jeg besluttede mig for at vente en uge i stedet, da Video Wednesday jo mest af alt hører sig til på en onsdag. Jeg er ikke typen, der uploader eller poster noget halvt. Jeg vil hellere vente og så være fuldt ud tilfreds med det, jeg lavet. Det er grunden til ventetiden, som jeg blot ville informere jer om, inden jeg gik videre med, hvad det her blogindlæg egentlig skulle handle om. Det her er nemlig det første blogindlæg, der kommer til at handle om Jonas’ og min tur til Amsterdam. Det er en lille stemningsvideo, der skal give et indblik i vores tur ved hjælp af en masse små sammensatte klip, som jeg har valgt at kalde ”Postcard From Amsterdam”.

Som I nok allerede har fået et lille indtryk af, ved at se ovenstående video, så havde vi en virkelig god tur, på trods af de dårlige nyheder, som jeg allerede har fortalt jer om – ellers kan I trykke på ovenstående link, der vil føre jer til lige netop det blogindlæg. Vi oplevede en hel masse, men jeg er bestemt ikke færdig med byen. Jeg vil hellere end gerne vende tilbage og opleve resten af byen, da der er mange seværdigheder og spisesteder, som vi slet ikke har nået at besøge. Det er en smuk, spændende og hyggelig by, som jeg helt klart vil anbefale folk at tage til en sommer. Jeg synes dog heller ikke, I skulle snydes for billeder, men jeg kan ikke bare vise jer en hel masse, da jeg, i den følgende uge, vil berige jer med en række turistede blogindlæg omkring Amsterdam, da jeg har besluttet mig for at lave en guide til jer, men det vil jeg fortælle meget mere om i mit næste blogindlæg. Derfor får I kun et par selfies og finurlige billeder at se lige nu, da jeg ikke helt har besluttet hvilke billeder, jeg vil anvende. Derudover har jeg en lille video mere, der omhandler, hvad jeg har købt i Amsterdam og jeg tænker, at jeg også vil vise jer forskellige outfits fra tiden i Amsterdam. Så det hele kommer til at gå lidt Amsterdam-amok det næste stykke tid.

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *