København og Queen B

”You’re a woman. You’re born strong.” (Beyoncé Knowles) 

Jeg besøgte for et par weekender siden Amy i det københavnske og det var en uforglemmelig weekend – sådan en af de rigtig gode af slagsen – fyldt med tøsehygge, godt vejr, en længe ventet koncert og meget andet, som jeg vil fortælle jer nærmere om i det her blogindlæg. Det bliver nok et af de længere, da jeg både har meget at fortælle og en masse billeder at vise fra weekendens herligheder. Alle billederne i blogindlægget er, som sædvanlig, taget med min Samsung Galaxy S6.

Amy fortalte mig, da hun var i gang med sit blogindlæg omhandlende den samme weekend, hvilket man kan læse her, hvis man lyster, at vi har været veninder siden 2005. Det er altså 11 år, 11 år! Man siger, at venskaber, der holder mere end 7 år, vil holde for evigt og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er rigtigt. Vi har kendt hinanden siden vi var børn og er vokset op sammen. Vi har i perioder ikke set hinanden så ofte, som jeg gerne ville, men selvom vi ikke har snakket sammen i flere måneder, så føles det stadig som om, at vi nærmest lige har set hinanden. Det er dejligt at have nogen i sit liv, som bare kender dig ud og ind, også selvom man ikke har set hinanden i alt for lang tid.20160724_124002 (2)Jeg ankom til København lørdag aften, som vi brugte på afslapning med dyner, film og bland-selv-slik fra en af de største og billigste slikbutikker, jeg har set i Danmark. Det er jo nærmest blevet kutyme, at det er sådan vi bruger vores aftenener, når vi er sammen, men jeg klager bestemt ikke. Der findes da ikke noget bedre end ren råhygge med en af sine bedste veninder. Søndag formiddag blev brugt på Strøget, hvor outfittet til koncerten blev fuldendt i henholdsvis Zara og H&M, hvilket der vil komme et blogindlæg om senere, og vi spiste en italiensk frokost med tilhørende drinks på Illum Rooftop i skønt solskinsvejr. 20160724_210329 (2)20160724_205525 (2)Amy og jeg var nærmest besatte af kunstnere som Beyoncé og Shakira, da vi var teenagere, og det at se ens idol, som man har hørt siden man var 11 år og virkelig beundret siden dengang, er fuldstændig ubeskriveligt. Vi oplevede fra start en lille smule kaos i forhold til vores pladser, da scenen var blevet rykket fremad og vi derfor blev rykket til dårligere pladser, end dem vi havde bestilt, købt og forventet, men lige straks Queen B gik på, glemte vi alt om den dårlige service. For hun var jo fantastisk! Hun har fået ret dårlige anmeldelser, men dem synes jeg bare, man skal se bort fra, da hun gav alt, hvad hun havde – både musikalsk og rytmisk. Hvis I er interesseret i at se flere billeder og videoer fra koncerten, der virkelig giver et indblik i, hvor vildt sceneshowet var og hvor dygtig hun var vokalt, vil jeg foreslå jer at tjekke min Instagram. Jeg bliver glad helt ned i maven, når jeg tænker tilbage på koncerten, og jeg havde helt ondt i smile-musklerne (og alle andre muskler og mine fødder for den sags skyld) efter koncerten. Det er i hvert fald ikke sidste gang, Amy og jeg skal til Beyoncé koncert. Vi må bare vente i spænding til næste gang, hun kommer til Danmark. 
20160725_121542 (2)Vi besøgte mandag formiddag Holm & Bertung PR. Amy er jo garvet blogger og har derfor allerede besøgt flere forskellige PR-bureauer, men det var første gang, jeg fik chancen for at besøge et PR-bureau, så det var en lærerig, spændende og god oplevelse, da de var virkelig søde og åbne. Det er godt, jeg har sådan en kendt blogger-veninde, der kan tage mig med til forskellige ting, der kun fremmer min lille blog. Derefter delte vi en frokost-brunch hos Møller Kaffe & Køkken, der skulle siges at have den bedste brunch i byen, hvilket jeg ikke betvivler det mindste efter at have smagt den lækre mad. 

Det var en helt igennem god weekend og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg tænker tilbage på den. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har besøgt Amy i København, men jeg må nu også indrømme, at jeg er glad for, at hun er tilbage i lille Randers for en stund. Selvom vi begge er travle piger, gør det da, at vi ser hinanden bare lidt oftere. 

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *