March Favourites 2016

“Maybe our favorite quotations say more about us than about
the stories and people we’re quoting.” (John Green)

For det første har ovenstående citat absolut intet med det her blodindlæg at gøre udover, at det handler om ens favoritcitater og at jeg synes, det er et fandens godt citat. Undskyld mit sprog. For det andet er det her blodindlæg forsinket. Jeg føler lidt, at hver gang jeg lægger et blogindlæg op, så er det altid min måde at starte blogindlægget på. Jeg føler mig nogen gange lidt som en stor undskyld for mig selv, men jeg skal huske, at bloggen jo også skal passe til bloggeren og jeg er også altid for sent på den. 
new2Men selvom det her blogindlæg er forsinket og det ikke længere er onsdag, har jeg tænkt mig at starte et nyt koncept på bloggen, nemlig ”Video Wednesday”. Jeg kan ikke love, at jeg vil uploade en video hver evig eneste onsdag, men jeg kan love, at der vil komme et større fokus på videomediet, da det virkelig interesserer mig. Videoerne vil blive uploadet om onsdagen, så der kommer en lille form for struktur. Grunden til at denne video kommer i dag, og jeg ikke venter til næste uge, er på grund af indholdet. Den omhandler, hvad jeg har elsket i løbet af marts måned, deraf navnet ”March Favourites 2016” og det ville ikke give nogen mening at se den slags video i slutningen af april. Den er allerede alt for forsinket efter min mening, så I får den og en forklaring af konceptet nu, en torsdag, fordi jeg er sådan en rebel, ha ha. 

Ovenstående video handler om makeup-pensler, blogevents, en dvd, marcipan-påskeæg, nye støvler og yndlingstrøjen. Jeg vil gerne indrømme allerede nu, at videoen er ret lang. Den er længere end nogen video, jeg før har lavet, men det er også den mest ærlige video, jeg har lavet. Den viser et meget mere ærligt billede af, hvem jeg egentlig er og, ikke mindst, hvordan jeg er. Jeg plejer normalt at vælge mange ting fra, fordi jeg måske laver en talefejl, holder lange pauser eller opfører mig tåbeligt. Jeg har denne gang accepteret talefejl og meget andet, hvilket altså bare giver en længere video end normalt, men også en meget mere personlig video. Jeg håber, I har lyst til at se et lille glimt af mit liv. Jeg har i hvert fald nydt til lave videoen og jeg er glad for at være tilbage på YouTube. 

You may also like

2 kommentarer

  1. Hæ. Du er så sød at følge. Har lige set din video til ‘den bitre ende’ – men synes da, den er blevet god trods længden.
    Kan godt lide din selvironi – og det er ret beundringsværdigt at du bare sidder og taler foran kameraet uden ‘publikum’. Tror jeg ville føle mig lidt weird, haha.
    Rigtig god dag til dig! Labert look i øvrigt!

    1. Tusind tak for de søde ord! Det er netop kommentarer som din, der gør det endnu mere fantastisk at blogge :) Altså, det er da også underligt, men for hver gang jeg gør det, føler jeg mig mere og mere tryg ved det. Det er en “kultur”, jeg er vant til, da jeg selv ser mange af sådanne videoer på YouTube – dagligt 😀 Rigtig god dag til dig også! Og igen, tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *