Hej igen | Skiferie-update

”Jeg skal være den første på pisten i morgen.” (Jonas Egholm Nielsen, som faktisk kun blev den første på pisten én gang i løbet af ugen, ha ha)

Det er nu søndag og jeg er tilbage efter en uges skiferie med Jonas og hele svigerfamilien i smukke, svenske omgivelser med nærmest ingen form for kontakt til omverdenen. Der findes altså ikke noget bedre end at trække stikket ud og nyde et afbræk fra alle de sociale medier, der fylder ret så meget, må jeg jo desværre indrømme, i min hverdag. Det er jo egentlig forfærdeligt, når man tænker over det, at man skal tvinges på den måde til ikke at tjekke Facebook, Instagram, Twitter osv. med alt for korte mellemrum, ved at der ikke er noget internet i den lille træhytte, man befinder sig i hele ugen og fordi man er for nærig til at bruge dataen på ens mobil – og med ”man”, mener jeg jo altså mig. Men det er dejligt, at man i stedet kan være sammen på en helt anden måde og med en helt anden form for aktiviteter. Det kan godt ske, at man ind imellem sidder og fordyber sig i en god bog (hvilket jeg virkelig også gjorde meget, da jeg elsker at læse lige, hvad jeg har lyst til på ferier, fordi jeg normalt læser så meget obligatorisk litteratur på studiet), men man er stadig en del af fællesskabet på en helt anden måde, end hvis man havde siddet og kigget ned i sin mobil. Og nu må I ikke misforstå mig, vel? Jeg siger ikke, at der er noget forkert i at sidde med sin mobil, for det gør jeg også selv normalt – rigtig meget endda – jeg siger bare, at jeg har nydt ikke at gøre det i en lille uges tid.Og så vil jeg godt lige hurtigt nævne en virkelig vigtig ting: Jeg har faktisk stået på ski – igen! De fleste, der kender mig rigtig godt, ved, at jeg var på skiferie for første gang med Femmøller Efterskole for cirka otte år siden, hvor jeg efterfølgende har sagt, at jeg aldrig skulle stå på ski mere, fordi jeg ikke synes, det var sjovt. Min grund har altid været, at jeg var for gammel, da jeg første gang prøvede at stå på ski, så jeg var alt for bange for at slå mig og at det derfor påvirkede mig, når jeg stod på ski. Det havde været noget andet, hvis jeg havde prøvet det for første gang som 4-5årig og derved var lidt mere frygtløs. Men den forklaring tager jeg da godt nok i mig igen. Det hele handler vidst mere om, at jeg i virkeligheden er absurd dårlig til at stå på ski og det er nok er grunden til, at jeg har bildt mig selv ind, at det ikke er sjovt. For det er det jo, også selvom mine dumme familien-Malling-knæ gjorde ondt og jeg var øm i hele kroppen af at bruge andre muskelgrupper end normalt. Det er åbenbart noget andet, når ens alt for pro skiløber-kæreste guider, hjælper og underviser én, mens vi begge joker lidt omkring, hvor ringe jeg er og hvor langsomt jeg kører – men han faktisk også var virkelig sød til at rose mig, selvom jeg ikke altid synes, jeg fortjente det. Jeg stod dog kun på langrend én gang og slalom fire gange et par timer om eftermiddagen, men det er mere end hvad, jeg sagde, jeg ville, inden vi overhovedet tog afsted. De få gange, jeg kørte, gjorde faktisk, at jeg fik en lille smule styr på teknikken, så jeg faktisk drejede lidt med skiene i stedet for at pløje, og fik mere og mere mod til at køre bare lidt hurtigere. Så ja, selvom det lyder åndssvagt, så er jeg faktisk lidt stolt af mig selv, men det må man vel også gerne være en gang imellem, må man ikke?Udover at stå en lillebitte smule på ski har jeg læst et par bøger (Paper Towns af John Green og Girl Online On Tour af en af mine yndlings-youtubere, Zoe Sugg) og blogget en smule, så jeg er lidt foran med bloggeriet, nu når jeg starter på studiet igen. Jeg vil jo gerne være lidt mere aktiv på bloggen i år – og især efter at jeg lige har holdt en hel måneds pause, hvor I ikke har hørt fra mig. Det har virkelig været en helt igennem fantastisk uge væk fra normalen med en masse aktivitet i form af ski- og gåture, men samtidig også hyggelige, afslappende stunder i hytten med god mad (som enten Bo, Annette eller Anne Sofie havde lavet), et godt brætspil eller et fælles samlingspunkt omkring Logo Quiz på mobilen. Jeg vil i hvert fald gerne med familien Egholm på skiferie igen og det er virkelig en sætning, jeg aldrig troede, jeg skulle sige, hvis jeg skal være helt ærlig. Men nu er det desværre søndag og i morgen vender vi tilbage til virkeligheden, hvor Jonas starter på arbejde og jeg starter på studie igen efter to ugers ferie. Pray for me, please!

De næste par blogindlæg, I får at se, vil indeholde lidt information og billeder af de items, jeg har fået og købt i december og januar måned. Jeg har egentlig i løbet af januar taget billeder af de forskellige ting, men jeg fik aldrig tiden eller overskuddet til at lave blogindlæggene færdige, så de er lidt mere forsinkede, end jeg egentlig lige først havde bestemt mig for. Men sådan er det jo desværre nogen gange og som jeg allerede har fortalt i et tidligere blogindlæg, handler det jo om prioriteringer i hverdagens trommerum. Jeg håber i hvert fald, at I stadig har lysten til at følge med. Jeg er i hvert fald glad for, at så mange af jer har lyst til at følge med i mit lille blogger-univers og jeg kan ikke sige det her nok gange: tusind tak fordi, I gør det!

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *