The breaking news: London

”Travel brings power and love back to your life.” (Rumi)

Ja, jeg tænker, at det er på tide at breake nyheden omkring min alt for længe ventede ferie til London med min mor, selvom mange af jer nok godt ved det allerede, da vi tager afsted i eftermiddag. Da min familie besøgte mig i London i påskeferien sidste år, besluttede min mor og jeg os for at vende tilbage til byen for at besøge Oxford Street og lave andre pigede ting, som drengene ikke havde lyst til, da hele familien var på besøg. Jeg er ellevild over, at vi fandt både penge og tid her mellem jul og nytår og jeg glæder mig simpelthen så meget til at vende tilbage til byen, mit andet hjem som jeg også kalder det, og især til at nyde lidt fridage og ferie sammen med min søde mor. Vi har besluttet os for ikke at have travlt, så vores eneste planer indtil videre er Oxford Street og Portobello Road Market.

Det er også grunden til, at jeg først ser Jonas efter nytår, som jeg fortalte i et tidligere blogindlæg. Han kommer hjem fra Sjælland i aften og når jeg så kommer hjem til Danmark på onsdag, tager han afsted til Sjælland igen for at holde nytår. Så det passer jo bare perfekt (mærk ironien), men sådan må det desværre være, når vi begge har så mange planer for tiden. Vi bor jo heldigvis sammen, så vi kommer til at se hinanden hver dag efter nytår.

Ovenstående er items, som jeg godt kunne tænke mig at anskaffe mig, mens vi er i London, men jeg har desværre langt fra råd til dem alle sammen. 

Men nu vil jeg drage afsted på ferie. Vi ses til nytår!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *