Undskyld

“There’s no such thing as being too busy. If you really want something you’ll make time for it.” 

Det er nu over en uge siden, der er sket noget på bloggen sidst og det vil jeg gerne undskylde for, men jeg har efter, jeg er kommet hjem, valgt at prioritere savnede mennesker, træning og afslapning på sofaen højere og der udover har jeg haft fuld tid på plejehjemmet siden sidste mandag, så arbejdet har også fyldt meget i den seneste tid og kommer til at fylde meget hele sommerferien. Så jeg kan ikke love, at jeg bliver meget mere aktiv her i sommerferien grundet alt for meget arbejde, en uges spejderlejr, en uge på Christiansø med svigerfamilien og meget mere.

Men jeg har en masse projekter til bloggen, som jeg glæder mig til at fokusere på og som jeg håber på at kunne finde tid her i sommerferien. Jeg skrev i mit blogindlæg ”Rundt i England med Helene”, at jeg måske havde en ide til et lidt anderledes projekt til bloggen, hvilket jeg nu er klar til at fortælle jer lidt nærmere om. Projektet indebærer, at jeg under min rejse sammen med Helene valgte at lave en masse små filmklip, som gerne skulle blive til fire videodagbøger over vores tur: London, Brighton, Bath og Oxford. Dog er jeg ikke kommet i gang med redigeringen af disse filmklip grundet tekniske problemer. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle have været færdig med dem i denne her uge, men jeg tror, jeg bliver nødt til at indse, at jeg ikke når det, inden jeg drager på spejderlejr på lørdag.  Jeg lover dog, at de vil være mit fokus, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til at vise jer, hvad vi har oplevet.

Og jeg har ført videodagbogsideen videre. I fredags var jeg til Grøn Koncert med Julie, hvor jeg også lavede en masse forskellige filmklip i løbet af dagen. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg kommer til at gøre altid, men det har været sjovt og anderledes at prøve og jeg glæder mig til at sidde med redigeringen. Folk der kender mig ved, at jeg elsker YouTube og youtubers, hvilket er min store inspiration til projektet.

Så jeg har som sagt mange forskellige projekter og planer i sommerferien, så hvis jeg ikke når at opdatere jer undervejs, skal jeg nok lave et længere blogindlæg med opsummering, når ferien er ovre – gid den varede for evigt, ha ha.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *