Home for good

”Where we love is home – home that our feet may leave, but not our hearts.” (Oliver Wendell Holmes)

Fredag aften ankom jeg i Billund efter fem måneders praktik i London og en oplevelsesrig rejse rundt i Englands byer med Helene og da mine forældre vinkede til mig i ankomsthallen væltede følelserne ind over mig. Bare det, at skulle skrive om det til jer, giver mig tårer i øjnene, så I må kunne forestille jer, hvor meget jeg græd, da jeg krammede mine forældre. Det skal siges, at det var glædestårer, jeg har haft en helt fantastisk oplevelse, men jeg har også glædet mig til at komme hjem.

Så efter en weekend med mine forældre, Jonas (som overraskede mig hjemme hos mine forældre fredag aften, troede først jeg skulle se ham i løbet af søndag), mine bedsteforældre, brødre, udpakning, rengøring og rugbrødsbagning – færdigblanding vel at mærke, så god er jeg virkelig ikke i et køkken – sidder jeg nu i sofaen, mens fjernsynet kører i baggrunden og har endelig tid til at skrive blog, mens jeg gør mig mentalt klar til, at jeg allerede starter på arbejde på plejehjemmet i morgen.

En vigtig tid i mit liv er nu slut, det er mærkeligt at tænke på og jeg har lidt svært ved at fatte det. Det at jeg nu ikke skal bo sammen med fire andre piger i en lillebitte lejlighed, men i stedet bo sammen med min mand – ikke at det er en dårlig ting – i en lejlighed, der nærmest er lige så stor som den, vi havde i London. Det at jeg i stedet for at arbejde 37 timer om ugen, nu skal til at studere igen og derved også skal have fokus på min selvdisciplin. Det at alt nu foregår på dansk i stedet for på engelsk og at folk faktisk forstår, hvad jeg siger, når jeg snakker dansk. Det at folk kører i højre side og ikke venstre og jeg derved skal vende mig til at kigge rigtigt over vejen og gå ind i den rigtige side af bilen. Der er mange ting, jeg lige skal vende mig til igen, men mon ikke det går hurtigt, før jeg igen er inde i min vante trommerum. Det er trods alt kun seks måneder af mit 23årige lange liv, jeg har opholdt mig i England. Men sikke en fantastisk tid det dog har været med nogle skønne mennesker, jeg aldrig vil glemme! Det værste er faktisk, at jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal udtrykke mig omkring det, men mon ikke det kommer på et tidspunkt, jeg vil i hvert fald ikke tvinge en masse ord frem, så vil jeg hellere vente.

Og mine oplevelser med Helene fortjener virkelig blogindlæg for sig selv, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, bortset fra at jeg havde en helt fantastisk rejse sammen med hende og at jeg håber, at vi får muligheden for at gøre det en anden gang eller flere, inden vi skal til at være voksne og ansvarlige med job, hus, mænd og børn.

Så I får ikke mere nu, jeg vil prøve at blogge så meget som muligt her i sommerferien – skal jo i hvert fald blogge om min og Helenes tur – men jeg har godt nok mange planer ud over arbejde, der indebærer minimal mængde teknik, hvilket vil sige ingen computer og kun data på mobilen. Det er jo kun dejligt, men gør nok at jeg ikke kan blogge lige så meget, som jeg gerne ville. Dog vil jeg ønske alle jer, der har sommerferie, en god ferie og alle, der skal arbejde, god arbejslyst!

PS. Det er en film med Orlando Bloom, der kører i baggrunden, så har haft lidt svært ved at koncentrere mig, ha ha. Den hedder vidst ”Elizabethtown” eller sådan noget, den er i hvert fald sød.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *