Rundt i England med Helene

”It’s better to see something once than to hear about it a thousand times.” 

Så er det vidst på tide, at jeg endelig får fortalt mine planer med Helene i sommerferien, nu har vi heller ikke planlagt det i flere måneder, men først vil jeg gerne lige forklare, hvem Helene er. Helene og jeg har gået i gymnasieklasse sammen på Paderup Gymnasium, arbejdet på det samme plejehjem i Randers efter gymnasiet, været til diverse festivaller sammen, rejst rundt i USA (New York, Los Angeles og San Fransisco) i vores fjolle-år og ellers bare haft et helt specielt venskab, siden vi mødte hinanden tilbage i 2009, hvilket betyder, at vi har kendt hinanden i seks år nu – hold nu op, hvor bliver vi gamle.

Vi har begge en kæmpe rejselyst, hvilket betyder at vi tager en lille rejse rundt i England, når vi begge er færdige med vores eksamener om en lille uge. Jeg kan ikke fortælle en hel masse om, hvad vi skal opleve, da vi ikke har planlagt det store endnu ud over hvilke byer, vi skal se. Af større byer skal vi besøge London (den er nok oplagt), Brighton, Bath og Oxford, men vi skal også ud og besøge nogle mindre byer og kendte landområder, dog mens vi har base i de større byer. Hvad der så helt bestemt kommer til at ske er aldrig til at vide med os to, det fandt vi ret hurtigt ud af, da vi rejste sammen i USA. Men vi ved at vores rejse starter den 26. juni, når Helene ankommer til London og slutter engang den 10. juli, da det er den sidste dag på vores rejse.

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig, både til rejsen og til at se Helene igen. Jeg har måske en ide til et lille, anderledes projekt til bloggen, mens vi er afsted, men jeg vil ikke fortælle mere om det, for det er ikke sikkert, at det lykkedes alligevel og vil ikke gøre det medmindre det bliver, som jeg gerne vil have det. Så hvem ved. Ligegyldigt hvad glæder jeg mig til den her oplevelse sammen med Helene.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *