Mamma Mia – here we go again

”Don’t go wasting your emotions.” (ABBA) 

Jeg er virkelig bagud med at skrive blog, fordi jeg har oplevet så mange ting oveni hinanden i sidste uge. Tatovering tirsdag, Mamma Mia torsdag og Brighton lørdag. Og så hjælper det ikke, når man bruger søndag i sengen på grund af sygdom, men jeg skal nok få opdateret her på bloggen så hurtigt som muligt.

I torsdag var Cecillie, Mia, Amalie, Carolina og jeg inde og se Mamma Mia, hvilket er en af de mest livlige musicals, jeg nogensinde har set og så er det altså imponerede, hvordan de kan ændre en scene til en anden scene med så ganske få rekvisitter. Hvis man elsker Mamma Mia! The Movie og ABBA kan jeg helt klart anbefale musicalen her i London. Den indeholder rigtig mange af de samme elementer som filmen – eller det er jo nok nærmere omvendt, hvis jeg skal være helt korrekt, men nu forholder det sig jo altså sådan, at jeg har set filmen først. Skuespillerne er helt så dygtige til både at danse og synge og musikken er jo også helt igennem fantastisk.

Man går fra teatret med en glad følelse i maven og måske en lille smule varme i kinderne på grund af alle de flotte mænd i bar overkrop, der bare kan danse, som om de ikke har gjort andet hele livet, hvilket de nok heller ikke har. Men ja, undskyld Jonas! Og så er det jo kun en bonus, at musicalen er en af de billige musicals i London, så vi betalte ikke ret meget for vores billetter.

Jeg lover, at jeg skriver om Brighton meget snart.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *